Tak for jeres støtte

Nedenstående kan det ses hvilke belønninger der var tilgængelige i Foodtures crowdfunding kampagne:     

God karma - 49 kr.

Hvis du blot ønsker at bidrage med et beløb, kan du for 49 kr. støtte vores mission om at bringe tempeh ud til de danske forbrugere og om at dyrke lupinbønner i Danmark. Beløbet vil ubeskåret gå til udviklingen af de produkter, der skal sælges i supermarkedet, og til dyrkningen af lupinbønner på vores mark på Fyn.

To pakker tempeh med opskrifter (afhentes i København) - 69 kr.

For 69 kr. støtter du vores projekt og får samtidig mulighed for at være blandt de allerførste til at prøve Foodtures lupin-tempeh. Du får nemlig 2 pakker à 400 g af Foodtures tempeh samt et opskriftshæfte med inspiration til spændende og nemme retter, så kan lave lækre retter med tempeh derhjemme. Pakkerne kan afhentes hos SimpleRaw eller The Organic Boho i København.

Lækkert måltid, drikkevare og en pakke tempeh (København) - 179kr.

For 179 kr. kan du besøge enten SimpleRaw eller The Organic Boho og smage deres bud på en lækker ret med tempeh. Du bestemmer selv, om du vil spise hos dem, eller om du foretrækker at få det med hjem. Du kan nyde en af deres retter med tempeh, en drikkevare, og så får du ovenikøbet 1 pakke tempeh à 400 g og et opskriftshæfte med hjem.

To måltider og tre pakker tempeh (København) - 279 kr. 

For 279 kr. kan du og en ven besøge enten SimpleRaw eller The Organic Boho og smage deres bud på en lækker ret med tempeh. I bestemmer selv, om I vil spise hos dem, eller om I foretrækker at få det med hjem. I kan hver nyde en af deres retter med tempeh, og så får I ovenikøbet 3 pakker tempeh à 400 g og et opskriftshæfte med hjem.

Den grønne frokost til kontoret (København) - 1.000 kr.

Spred god karma på kontoret og byd dine kolleger på en grøn frokost. Vælg mellem to forskellige retter med tempeh (fx salat, wrap, bowl og sticks) fra enten The Organic Boho eller SimpleRaw og få dem leveret til kontoret.

For 1.000 kr. får du frokostretter til 10 personer. Ekstra retter kan efterfølgende tilkøbes for 100 kr. pr. person.

Tempeh cooking class (København) - 6.500 kr.  

Bliv tempeh-mester og imponer din familie og venner med spændende, nye retter! For 6.500 kr. får I et madlavningskursus for 10 personer, hvor I selv får lov at prøve kræfter med lækre tempeh-retter. Kurset afsluttes med en fælles middag, hvor I smager det, I har kreeret. Undervejs får I vejledning og gode tips, og I får selvfølgelig et opskriftshæfte og muligheden for at købe ekstra tempeh med hjem.

Madlavningskurset varer ca. 3 timer, og der vil være mulighed for at tilkøbe billetter til et begrænset antal yderligere gæster efterfølgende.